30% af Spaniens arbejdsulykker kunne være undgået med industriel automatisering

Universal Robots og Asepeyo har sammen undersøgt, hvordan industriel automatisering kan øge sikkerheden og reducere antallet af arbejdsulykker på spanske arbejdspladser.

30% af Spaniens arbejdsulykker kunne være undgået med industriel automatisering

30% af Spaniens arbejdsulykker kunne være undgået med industriel automatisering

Industriel automatisering spiller en afgørende rolle i forhold til at reducere antallet af arbejdsulykker i Spanien. Det bekræfter en analyse, som Universal Robots har foretaget i samarbejde med Asepeyo. Analysen, som tager udgangspunkt i arbejds- og socialøkonomiministeriets statistikker over spanske arbejdsulykker i 2022, viser, at næsten 30% af ulykkerne skyldtes fysisk overanstrengelse i bevægeapparatet, som dækker over knogler, led og muskler.

Disse skader kan minimeres betydeligt med industrielle automatiseringsløsninger, blandt andet robotteknologi, som er i stand til at håndtere bærende opgaver gentagende gange. Ved at integrere robotteknologien i den spanske industri kan man potentielt forhindre op mod 160.000 arbejdsulykker, som ville være forårsaget af fysisk overanstrengelse.

Industriel automatisering kan desuden reducere antallet af erhvervssygdomme drastisk. Data fra arbejds- og socialøkonomiministeriet rapporterer 22.408 erhvervssygdomme i Spanien i 2022, analyserer Asepeyo. Over halvdelen af disse sygdomme, mere præcist 53,7%, skyldtes anstrengte kropspositurer og hårde, gentagne arbejdsbevægelser. De mest almindelige symptomer var træthed og betændelse i sener og muskler.

Asepeyo rapporterer desuden, at tre ud af ti arbejdsskader med hjemsendelse skyldes overanstrengelse og muskel- og skeletbesvær.

Arbejdsulykker- og sygdomme har stor indflydelse på sikkerheden på arbejdspladsen og virksomhedens produktivitet. Asepeyo anslår, at hver arbejdsulykke i gennemsnittet fører til 11,4 dages sygefravær, hvilket selvsagt påvirker virksomhedens drift. Den Internationale Arbejdsorganisation fastslår, at næsten 400 millioner mennesker årligt rammes af arbejdsulykker på verdensplan, hvilket resulterer i et produktivitetstab på omkring 5,4% af det globale BNP.

Alejandro Climent, direktør for Technical Support South Europe & MEA hos Universal Robots, bemærker at “når der skal håndteres fysisk anstrengende opgaver, gentagne, hårde bevægelser og opgaver, der har risiko for at forårsage stød og kollisioner, er kollaborativ robotteknologi blevet et vigtigt redskab til at forbedre sikkerheden på arbejdspladsen”.

Sektorer med størst potentiale for at reducere antallet af arbejdsulykker

Asepeyos analyse viser, at sektorer som affaldshåndtering, udvindingsindustri, byggeri og fremstilling er de mest risikable områder, når man taler om ulykker med sygefravær på grund af overanstrengelse. Det betyder således, at der er stort potentiale i at automatisere netop dette område.

Sikkerhed i kollaborativ robotteknologi

Kollaborativ robotteknologi, der er kendt for at fungere i miljøer, hvor mennesker og robotter arbejder tæt sammen, formår at opfylde adskillelige kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Deres implementering bør omfatte en risikovurdering for at identificere potentielle ulykkesscenarier, evaluere ulykkeskonsekvenser og sandsynlighed samt bestemme de risici, de udgør. Denne proces er afgørende for at eliminere risici helt eller i det mindste reducere dem til et sikkert niveau.

Universal Robots

Vi mener at kollaborativ robot teknologi er en fordel at bruge i alle aspekter af task-orienteret businesses - uanset hvilken størrelse de har.

Vi mener at den seneste kollaborative robot teknologi burde være tilgængelig for alle businesses. Den nominelle investerings omkostning er hurtigt genvundet, da vores robot arme har en gennemsnitlig genvindingsperiode på kun seks måneder

LinkedIn
Lokalkontor
  • Universal Robots A/S
  • Energivej 51
  • 5260 Odense S
Kontakt os: (+45) 89 93 89 89