Stigende efterspørgsel efter elektronikprodukter falder sammen med vigende priser på elektronik og komponenter. Mangel på kompetent arbejdskraft opstår sideløbende med pandemirelaterede begrænsninger i forhold til social afstand og rejsebegrænsninger. Producenterne skal tilpasse sig disse hurtigt skiftende omstændigheder så smertefrit som muligt og uden at lide under fald i produktivitet og kvalitet.
Det er derfor ingen overraskelse, at elektronikindustrien har omfavnet kollaborative robotter med stor entusiasme. I en rapport fra 2021, der forudsiger en forbløffende global vækst i salget af cobots på 15-20 % årligt frem til 2028, har analysevirksomheden Interact Analysis identificeret bil- og elektroniksektoren som den slutindustri, der i størst omfang vil tage cobot-teknologier til sig.
Idet elektroniksektoren tilpasser sig forandringer – der omfatter gradvist finere lag af tilpasning og et skift mod produktion med højt mix/lav volumen – hjælper fleksibel automatisering virksomhederne med at holde trit. Kollaborative robotter er fleksible og lette at implementere samt omplacere i fremstillingsprocesser, der strækker sig lige fra kvalitetskontrol og materialehåndtering til test, monstageskruning, dispensering og emballering.
Det gør Universal Robots' cobots til et perfekt match for elektronikproducenter.
Flex med de bedste
Vores kollaborative robotter giver producenterne en fleksibel automatiseringsplatform, der kan programmeres til at påtage sig et næsten ubegrænset sæt opgaver lige fra skære- og loddeprocesser til håndtering af printkort, test af berøringsvenlige skærme, indsættelse af dele, dispensering og inspektion. Via UR+ – branchens mest omfattende økosystem af certificerede application kits og perifert udstyr, der er designet til at integreres problemfrit med UR-robotter – tilbyder vi cobot-drevne systemer designet til at håndtere specifikke anvendelser, som er af kritisk vigtighed for elektronikproducenter.