Fremtidens robotelite: UR på SDU’s sommerskole

50+ studerende fra hele verden samles på robotsommerskole for at arbejde med virkelige cases præsenteret af førende virksomheder som UR, LEGO, Novo Nordisk og Danfoss.

Inden længe afholdes den årlige robotskole ’’Elite Robot Summer School 2024 in Robotics & Entrepreneurship’’, arrangeret af Syddansk Universitet (SDU), der i år løber af stablen den 6. august og slutter den 23. august.

Robotsommerskolen er et resultat af den stigende vækst, vi i de senere år har oplevet i Danmarks robot- og automatiseringsindustri. Sommerskolen har til formål at gøre de studerende klogere på robotteknologi, hvor de kan prøve kræfter med iværksætteri og etablere et netværk inden for feltet. Programmet har nemlig et dobbelt fokus: avancerede teknologier til design af robotsystemer samt specifikke anvendelser og iværksætteri inden for robotteknologi. Gennem intensiv træning og praktiske projekter får de studerende mulighed for at udvide deres tekniske færdigheder og viden.

Virkelighedsnære cases fra robotindustrien

Første led af sommerskolen består af projektet ’’Industry Hackathon’’, hvor fremtidens robotingeniører og -entreprenører udfordres til at udvikle idéer og præsentere innovative løsninger. Vores bidrag inkluderer en specifik case, som de studerende kan vælge at arbejde med baseret på deres individuelle interesser og færdigheder. For at styrke deres læring og give dem praktisk erfaring stiller vi to UR5e cobots til rådighed. Disse avancerede robotter fungerer som værdifulde læringsredskaber, der ikke blot demonstrerer den nyeste robotteknologis potentiale, men også giver de unge studerende en hands-on oplevelse.

I løbet af Hackathonen vil de studerende, der arbejder på UR’s case, have en unik adgang til at konsultere vores erfarne Senior software developer, Leonid Paramonov. Hans ekspertise og vejledning skal sikre, at de studerende har den nødvendige støtte og indsigt til at navigere gennem deres projekt.

Robotnetværket udvides

Industry Hackathon er ikke det eneste, vi og de studerende kan se frem til. Den 16. august inviteres de studerende til en rundvisning, hvor de vil blive introduceret til vores faciliteter og avancerede robotteknologier. Senere på aftenen afholder vi sammen med MiR (Mobile Industrial Robots) reception i vores nye fælles hovedsæde, hvor Kim Povlsen, CEO hos Universal Robots og Mads Paulin, Vice President of Engineering hos Mobile Industrial Robots deler deres indsigt og visioner inden for robotteknologi.

Desuden arrangerer vi d. 19. august en særlig rundvisning for de tre keynote speakers, Professor Hanumant Singh, Senior Scientist Abdalla Swikir og Professor, Daehyung Park som alle er prominente robotforskere fra nogle af verdens førende tekniske universiteter.

Robotsommerskolen afsluttes den 23. august, hvor de studerende præsenterer deres endelige projekter og bliver eksamineret i deres arbejde.

Billedet er fra sidste års robotsommerskole og bringes med tilladelse fra SDU
Universal Robots

Vi mener at kollaborativ robot teknologi er en fordel at bruge i alle aspekter af task-orienteret businesses - uanset hvilken størrelse de har.

Vi mener at den seneste kollaborative robot teknologi burde være tilgængelig for alle businesses. Den nominelle investerings omkostning er hurtigt genvundet, da vores robot arme har en gennemsnitlig genvindingsperiode på kun seks måneder

LinkedIn
Lokalkontor
  • Universal Robots A/S
  • Energivej 51
  • 5260 Odense S
Kontakt os: (+45) 89 93 89 89