Muligheder for små- og mellemstore virksomhede
Selvom palleteringens gentagne og ofte farlige natur betyder, at den egner sig meget godt til automatisering, har fremskridtene været gradvise.
Tidligere har automatiseret palletering været begrænset til større virksomheder med både gulvplads og midler til at installere og betjene det omfangsrige maskineri, der tidligere var nødvendigt for at løse opgaven.
Dette er dog ikke længere tilfældet.
Den øgede brug af pap til at pakke og opbevare varer, fremskridtene inden for kollaborativ robotteknologi (cobots), der er i stand til at øge nyttelasten, og det faldende prispunkt for automatisering, har åbnet markedet for kollaborativ palletering. Som følge heraf automatiserer små- og mellemstore virksomheder nu palletering.
For små- og mellemstore virksomheder giver automatisering af processen dem mulighed for ikke kun at beskytte og forbedre den menneskelige arbejdsstyrke, men også at øge produktiviteten. Dette giver små- og mellemstore virksomheder mulighed for at være mere konkurrencedygtige over for større producenter og tilbyde bedre arbejdsmiljø for deres personale.
Sebastian Mortensen, der er projektkoordinator i Odense Marcipan, siger:
“Vores udfordring var pladsmangel på produktionslinjen – derfor ville vi finde en løsning, som kunne løse opgaven uden at fylde særlig meget. Her kom en cobot fra Universal Robots ind i billedet, som både kan løse palleteringsopgaven, og som ikke fylder.”
“I Odense Marcipan ønsker vi hele tiden at forbedre vores processer, og med cobotten fra Universal Robots er det blevet muligt at palletere tungere ting. Med denne robot kan 95% af produkterne palleteres. Det er en nødvendighed at automatisere ens produktion, så man kan være konkurrencedygtig.”
Løsning af arbejdsmarkedskrisen
På tværs af mange globale markeder truer en arbejdskraftskrise med at underminere operationer i fremstillings- og industrivirksomheder.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Industri i 2022 er manglen på adgang til kvalificeret arbejdskraft også en af de største udfordringer i Danmark. I undersøgelsen svarer fire ud af ti virksomheder, at de ser manglen på arbejdskraft i Danmark som den største vækstudfordring herhjemme, og 60 procent af virksomhederne mener, at manglen på arbejdskraft kan komme til at bremse væksten.
Produktionsvirksomheder skriger efter talent. Udfordringen er forstærket for små og mellemstore virksomheder. De har generelt mindre plads til at manøvrere end større konkurrenter, når det kommer til at tiltrække eller fastholde medarbejdere på alle færdighedsniveauer.
Ud over dette fører muskuloskeletale problemer, forårsaget af de mere manuelle opgaver I forbindelse med fremstilling (f.eks. palletering), ofte til udelukkelse af ældre medarbejdere fra denne type arbejde.
Afliver myterne
Men på trods af dette pres på arbejdsstyrken har mange været langsomme til at automatisere. Det er ofte på grund af manglende viden, at virksomheder frygter den opfattede udgift ved at investere i automatisering, og de ønsker heller ikke at blive set som nogle, der fratager mennesker jobs.
Men det behøver ikke at være sagen.
Med hensyn til omkostninger er det blevet vist, at cobots kan opnå ROI på omkring 12 måneder. Faktisk kan en enkelt robotarm arbejde nonstop i mindst 35.000 timer, hvilket svarer til cirka fire års 24/7-arbejde. Og som med et hvert andet stykke værktøj kan en robot, der bliver behandlet med omhu, sagtens holde længere.
Med hensyn til at fjerne frygten for tab af arbejdspladser, er cobots designet til at arbejde sammen med mennesker og ikke erstatte dem. Med minimal træning kan eksisterende arbejdsstyrker designe, implementere og overvåge automatiserede palleteringsløsninger. Dette frigør dem til at tage andre mindre risikable og monotone opgaver – eller påtage sig mere komplekse roller, hvilket åbner døre for karriereudvikling. Som vi ved fra McKinsey,
nyder medarbejdere, som føler, at de har et større formål, deres arbejde mere, og de er mere tilbøjelige til at blive længere.
De næste fem år
Kigger man fremad er kollaborative palleteringsløsninger velegnede til en bred vifte af industrier, disse omfatter mad og drikkevarer, elektronik og farmaceutiske produkter. Denne tilpasningsevne kombineret med fremskridt inden for cobot-teknologi betyder, at det er sandsynligt, at vi vil se færre og færre arbejdsskader på grund af manuel palletering.
På længere sigt vil den skiftende arbejdsplads gøre det nemmere for medarbejdere at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, hvis de vil, mens fabriksoperatørerne forhåbentlig vil opleve både produktivitetsgevinster og øgede indtægter.
Kort sagt kan palletering være en farlig og kedelig opgave. Den slags opgave, som maskiner udmærker sig til. Virksomheder af alle størrelser ville gøre deres menneskelige medarbejdere en tjeneste ved at løfte dem ud af palleteringsroller og i stedet hjælpe dem med at fokusere på mere engagerende og værdifuldt arbejde.
Lad os lade de kollaborative robotter stå for de tunge løft. Bogstaveligt talt.