Sammen med vores søsterselskab Mobile Industrial Robots (MiR) har vi netop uddelt UR/MiR Scholarship 2024, et legat der hylder kvindelige teknologistuderende og søger at fremme mangfoldigheden inden for tech-branchen. Efter en nøje udvælgelsesproces, hvor en komité bestående af repræsentanter fra Mobile Industrial Robots, Technology Denmark, Syddansk Universitet, High5Girls og Universal Robots vurderede de fem nominerede dygtige kvinder, er vinderen nu blevet kåret.
Vinderen af UR/MiR Scholarship 2024 blev Gabriella Kielruff, hvis enestående engagement for at arbejde med fairness i AI på sin kandidatuddannelse i menneskeorienteret kunstig intelligens på DTU blev anerkendt på Robotmessen R-24 i Odense den 15. marts. Hun modtager et legat på 30.000 kr. samt et praktikophold hos enten Universal Robots eller MiR efter eget valg.
"Det er en ære at blive anerkendt på denne måde, og jeg er taknemmelig for muligheden for at repræsentere kvinder i tech-branchen. Jeg drømmer om at være med til at skabe en inkluderende tech-branche, hvor kvinder trives og aktivt bidrager til innovation og produktivitet. Samtidigt ser jeg frem til at arbejde meget mere med fairness i AI, da der er stort potentiale til at forme samfundet og løse komplekse problemer," udtaler Gabriella Kielruff.
Det gør UR30 ideel til adskillige applikationer inklusiv maskinpasning, materialehåndtering og skrueopgaver med højt drejningsmoment. I forbindelse med maskinpasning skaber den høje løfteevne nye muligheder, da den gør det muligt f.eks. at flytte flere emner ad gangen eller anvende flere end-effectors på samme tid. Det betyder, den kan fjerne færdige dele og indsætte nyt materiale i én bevægelse, hvilket reducerer omstillingstiden og maksimerer produktiviteten.
UR30 understøtter også effektivt skruearbejde, da den kan håndtere skrueværktøjer, som er større og har højere drejningsmoment. Og takket være en ’steady mode’-feature leverer UR30 lige og ensartet skruearbejde. Det er en stor gevinst i for eksempel bilindustrien.
Derudover er UR30 med sin 30 kg nyttelast særdeles velegnet til materialehåndtering og palletering af tunge produkter på tværs af industrier, og med det lille fodaftryk passer den ind i de fleste arbejdsområder. På den måde kan mennesker slippe for de tunge løft, og med en vægt på kun 63,5 kg kan UR30 også nemt flyttes mellem arbejdsstationer.
På R-24 er det første gang i Danmark, man får mulighed for at opleve UR30 i aktion og den kan allerede nu bestilles med levering i 2024.