Tog medarbejderne med på råd
Som et led i samarbejdet afholdte Plus Pack en workshop, hvor Area Manager Steen Slabiak Jensen fra BILA Robotics besøgte fabrikken og afholdt et oplæg om robotten og dens funktioner. Ifølge ham kan medarbejdere i starten godt være skeptiske over for nye automationsløsninger, men det var ikke tilfældet blandt de ansatte hos Plus Pack:
- "Medarbejderne har fra starten været åbne og engagerede. De kom med nogle virkelig gode ideer og seriøse inputs til opgaver og cases, hvor deres nye værktøj, UR10-robotarmen fra Universal Robots, kunne bruges", siger Steen Slabiak.
Under hans oplæg fortalte Steen Slabiak også om det mindset, ledelsen og medarbejderne skal have, når en virksomhed implementerer nye automationsløsninger. Plus Packs medarbejdere skulle efterfølgende brainstorme og komme med forslag til, hvor robotarmen bedst kunne optimere produktionen.
-" Robotter bringer ofte en helt ny dimension af fleksibilitet til en virksomhed, hvor den også gør produktionen mere simpel. Derfor er det uhyre vigtigt at involvere medarbejderne i den her proces. De kender de daglige processer og skal arbejde med robotarmen i deres hverdag", forklarer Steen Slabiak.
Ifølge Bastian Fietje har de hos Plus Pack gode erfaringer med at inddrage deres medarbejdere, når nye tiltag skal løbes i gang:
- "I tilfældet med UR10-robotarmen har vi gennem vores workshop og løbende sparring med medarbejderne fået en fælles forståelse for, hvordan vi i virksomheden bedst muligt anvender den nye robotteknologi", fortæller han.
Testes flere steder i produktionen
UR10-robotarmen har indtil nu hjulpet til i Plus Packs produktion i Odense. Her har robotten stablet store stakke af aluminiumsemballage, som efterfølgende er pakket i kartoner og sendt til kunderne. Det er ifølge Bastian Fietje ensformigt og nedslidende arbejde, som førhen blev gjort med håndkraft af virksomhedens pakkeoperatører. De spares nu for op til 350 gentagelser i timen:
- "Robotarmen har reduceret antallet af manuelle løft med 145 kilo i timen. Det siger sig selv, at det har været en stor hjælp for vores pakkeoperatører, som har fået et bedre arbejdsmiljø. Vi er i forvejen blevet tildelt en grøn smiley af arbejdstilsynet for vores gode arbejdsmiljø, men vi søger altid efter innovative løsninger, der kan gøre det lettere for vores medarbejdere. Og det har vi i høj grad fået med UR10-robotten", lyder det fra projektlederen som fortsætter:
- "Derudover har robotarmen også givet effektiviteten et løft. Medarbejdere i afdelingen kan nu bruge deres tid på mere specialiseret pakkearbejde og kvalitetskontrol, siger han og fortæller, at testen har været afgørende for, at Plus Pack besluttede sig for at investere i en UR10-robotarm, som skal være en fast bestanddel af virksomhedens produktion".
I Plus Pack tror de på, at robotarmen har et stort potentiale, så de forsætter med at identificere og teste forskellige løsninger sammen med medarbejderne.