Cellist Fredrik Gran optræder med UR’s egne robotter på Robot og Science Festival, Odense

Odense er blevet verdens centrum for kollaborative robotter, og det kan ses på byens robotmiljø. For anden gang nogensinde afholdes nemlig Robot og Science Festival fra 23. til 26. maj i Munke Mose, og her kan du finde Universal Robots igen i år, og denne gang sammen med cellist og robotist Fredrik Gran.

”Robot-cellisten”

Den svenske cellist og robotist Fredrik Gran kommer og bruger UR’s robotter til at optræde med sin berømte ”robot-cellist”. Gran har studeret komposition ved musikakademiet i Stockholm og har forsket i robotspilleteknikker på cello, hvor han har udviklet to robotarme til at spille på instrumentet. Siden forskningsprojektet begyndte i 2009, har ”robot-cellisten” desuden udviklet en spillestil og teknikker.

I Robot og Science teltet kan UR desuden opleves lave interaktive aktiviteter med folk i alle aldre i form af en klomaskine, hvor der er mulighed for at vinde spændende præmier. Henrik Gabs fra Robothus Fyn kan også findes med en UR-robot i Meta-teltet, hvor han laver pick n’ place-øvelser med børnene. Om fredagen har UR sponsoreret International Event Night, hvor der er arrangeret quiz og networking.

Science i hovedsædet

Festivalen er et stærkt initiativ, der tilbyder uddannelsesinstitutioner og virksomheder chancen for at give børn og unge smag for robotteknologi og STEM-fagene. For Universal Robots har det altid været vigtigt at skabe interesse for videnskab og STEM-fagene, og derfor tilbyder vi også selv adskillige webinarer, workshops og seminarer. Vi ønsker først og fremmest at skabe nysgerrighed og interesse for science, samtidig med, at vi udvikler robot-branchen endnu mere. Derfor tilbyder vi også UR Summer School til voksne, studerende og andre virksomheder, hvor videndeling og innovation står højt på agendaen. I samme ånd som Universal Robots, puster den odenseanske festival desuden til robotmiljøet med aktiviteter såsom kodning, robotdesign og lydbilledesign.

Universal Robots

Vi mener at kollaborativ robot teknologi er en fordel at bruge i alle aspekter af task-orienteret businesses - uanset hvilken størrelse de har.

Vi mener at den seneste kollaborative robot teknologi burde være tilgængelig for alle businesses. Den nominelle investerings omkostning er hurtigt genvundet, da vores robot arme har en gennemsnitlig genvindingsperiode på kun seks måneder

LinkedIn