Fremtidens robotelite: Universal Robots på Syddansk Universitets sommerskole

50+ studerende fra hele verden samles på robotsommerskole for at arbejde med virkelige cases præsenteret af førende virksomheder som Danfoss, LEGO, LINAK, Novo Nordisk og Universal Robots.

Inden længe afholdes den årlige robotskole ’’Elite Robot Summer School 2024 in Robotics & Entrepreneurship’’, arrangeret af Syddansk Universitet (SDU), der i år løber af stablen den 6. august og slutter den 23. august.

Blandt et stærkt ansøgerfelt på 200 studerende starter 50+, hvoraf halvdelen kommer fra danske universiteter og den anden halvdel kommer typisk fra Tyskland, Korea, Indien og USA fra partneruniversiteter som TUM, Northeastern, Kanpur, UC Berkeley og MIT.

Robotsommerskolen er et resultat af den stigende vækst, vi i de senere år har oplevet i Danmarks robot- og automatiseringsindustri. Sommerskolen har til formål at gøre de studerende klogere på robotteknologi, hvor de kan prøve kræfter med iværksætteri og etablere et netværk inden for feltet. Programmet har nemlig et dobbelt fokus: avancerede teknologier til design af robotsystemer samt specifikke anvendelser og iværksætteri inden for robotteknologi. Gennem intensiv træning og praktiske projekter får de studerende mulighed for at udvide deres tekniske færdigheder og viden.

Virkelighedsnære cases fra robotindustrien

Første led af sommerskolen består af projektet ’’Industry Hackathon’’, hvor fremtidens robotingeniører og -entreprenører udfordres til at udvikle idéer og præsentere innovative løsninger. Universal Robots bidrager med en specifik case, som de studerende kan vælge at arbejde med baseret på deres individuelle interesser og færdigheder. For at styrke deres læring og give dem praktisk erfaring stilles to UR5e cobots til rådighed. Disse avancerede robotter fungerer som værdifulde læringsredskaber, der ikke blot demonstrerer den nyeste robotteknologis potentiale, men også giver de unge studerende en hands-on oplevelse.

De studerende, der vælger at arbejde på UR’s case, får unik adgang til at konsultere Universal Robots’ erfarne Senior software developer, Leonid Paramonov.

”Universal Robots udspringer af studerendes nysgerrighed og derfor er det helt naturligt for os at støtte op om den årlige robotsommerskole. Jeg glæder mig enormt meget til at møde de studerende og høre om deres idéer.” Fortæller Paramonov. ”Jeg vil gøre mit ypperste for at vejlede dem og sikre, at de studerende har den nødvendige støtte og indsigt til at navigere gennem deres projekt”, afslutter han.

Robotsommerskolen afsluttes den 23. august, hvor de studerende præsenterer deres endelige projekter og bliver eksamineret i deres arbejde.

Universal Robots

Vi mener at kollaborativ robot teknologi er en fordel at bruge i alle aspekter af task-orienteret businesses - uanset hvilken størrelse de har.

Vi mener at den seneste kollaborative robot teknologi burde være tilgængelig for alle businesses. Den nominelle investerings omkostning er hurtigt genvundet, da vores robot arme har en gennemsnitlig genvindingsperiode på kun seks måneder

LinkedIn