Cobottterne
I 2008 solgte Universal Robots verdens første samarbejdende robot eller cobot, som de er blevet døbt – længe inden betegnelsen for denne nye robottype blev udbredt. Frem mod 2016 gik det stærkt, og markedet for cobotterne – har en årlig vækst på 50 % og er nu det hurtigst voksende segment indenfor industrirobotter og vurderes til at nå 3 mia. dollars i omsætning på verdensplan allerede i 2020.
I 2008 solgte den danske robotproducent den første industrirobot, som kunne arbejde sikkert side om side med medarbejderne. Virksomheden er fortsat den førende på markedet med flere solgte cobotter end alle andre konkurrenter tilsammen.
De første solgte cobotter
Da Linatex, en dansk leverandør af teknisk plast og gummi til industrianvendelse, købte en ny UR5-robot til at automatisere CNC-maskinpasningen i december 2008, gjorde de noget utænkeligt. I stedet for at installere robotten bag sikkerhedsgitteret afskærmet fra mennesker, som det ellers var normen for alle industrirobotter, indsatte de den side om side deres medarbejdere. I stedet for at være nødt til at hente eksterne programmører med speciale i komplicerede scripts kunne Linatex programmere robotten selv via en berøringsskærm uden nogen forudgående programmeringserfaring.
Med UR5-cobotten blev Universal Robots en ny betydelig aktør indenfor automatisering i industrien, hvilket banede vejen for et nyt marked ved især at henvende sig til små til mellemstore producenter, som anså robotteknologien som værende for dyr og kompliceret. Med over 8.400 cobotter installeret i over 55 lande på verdensplan er det lykkedes for virksomheden at komme ind på et marked, hvor der er brug for en brugervenlig, fleksibel robot, som kan arbejde side om side med medarbejderne, samtidig med at de giver et hurtigt afkast.
Hen ad vejen har de revolutionerende UR-robotter overvundet den store skepsis. Travis Hessman, chefredaktør for New Equipment Digest beretter i sin artikel Robots & The American Dream om sin første oplevelse med UR-robotterne, da de som de første cobotter kom ind på det amerikanske marked 2012:
- "Den danske nystartede virksomheds robotter var lidt af en kuriositet dengang. De arbejdede uden gitre og afskærmning som de traditionelle robotter, og rent faktisk svingede deres forudprogrammerede arme lige over de besøgendes hoveder. UR-medarbejderne tiltrak store skarer af mennesker og chokerede gisp, da de lod robotterne køre lige ind i dem med vilje."
Ingen vidste ikke helt, hvad de skulle mere om dem. Der var ikke engang et navn for denne slags robot endnu ... Ingen troede, at det ville vare ved ... Og alle var helt sikre på, om Arbejdstilsynet ville stoppe brugen af dem, inden de nogensinde kom i gang. De tog fejl."
Ved at åbne op for markedet satte Universal Robots skub i både større etablerede robotproducenter samt andre nystartede virksomheden indenfor robotteknologien og fik dem til at udvikle og lancere cobotter. Et indbygget sikkerhedssystem, som stopper cobotten, hvis den kommer i kontakt med en medarbejder, er nu en fast del af alle samarbejdende robotter, men CTO og medstifter af Universal Robots, Esben Østergaard, hæver barren og udvider betegnelsen til at omfatte brugervenlighed, omstillingsparathed, enkel opsætning og overkommelig pris: For Esben er dette en ægte cobot.
- "Vi har været frontløberne inden for samarbejdende robotteknologi, siden betegnelsen blev opfundet. Sikkerhed er altafgørende, og det er simpelthen prisen for at komme ind på cobotmarkedet nu. Vi mener, at det at være samarbejdende lige så meget handler om at være tilgængelig, hvilket gør automatisering nemmere, idet producenter, der ikke troede, at de nogensinde ville få mulighed for at bruge robotter, nu har adgang til robotterne".
Frank Tobe, redaktør og udgiver af The Robot Report, konkluderer om cobotmarkedet:
- "Markedet for samarbejdende robotter vil uden tvivl vokse eksponentielt over de næste fem år – med UR i spidsen – og pris, sikkerhed, fleksibilitet og nem programmering vil være de afgørende faktorer, som forhandleren(ne) vælges ud fra."