Universal Robots introducerer ny software: Polyscope X

Universal Robots introducerer ny software-platform som gør automatisering af maskinbetjening hurtigere, simplere og endnu mere fleksibel

MÜNCHEN, TYSKLAND D. 27. JUNI 2023: På Automatica-messen 2023 i München præsenterer danske Universal Robots, der producerer kollaborative robots (cobots), en helt ny og innovativ software-platform, som er særligt udviklet til opgaver relateret til maskinbetjening.

Programmet hedder PolyScope X og gennem den nye brugerflade, der kan tilpasses den enkelte bruger, øges fleksibiliteten for høj mix/lav volumen automatisering af maskinbetjening.

Med PolyScope X kan maskinoperatører opnå omstillingstider på mindre end 10 minutter – langt mindre end hvad der er muligt i dag med andre typer software.

Således bliver det muligt for brugere at komme igennem flere partier på en dag og tilmed på en mere strategisk og fleksibel måde. PolyScope X er derfor ideel til høj mix/lav volumen produktion og introduceres på et tidspunkt, hvor virksomheder verden over netop efterspørger øget fleksibilitet til at håndtere skiftende og stadig mere forskelligartede ordrer.

Samtidig introducerer PolyScope X en solid gennemarbejdet programmeringsoplevelse og dertilhørende funktioner. På den måde kan integratorer og OEM-partnere programmere funktioner, der kan genanvendes i løbet af programmet, hvilket gør det lettere at forstå, vedligeholde og fejlfinde hver enkelt funktion.

”PolyScope X er en skelsættende udvikling inden for automatisering af maskinbetjening”, udtaler Anders Billesø Beck, som er Universal Robots’ Vice President for Strategy & Innovation.

”Brugerfladens enkelthed og de meget hurtigere omstillingstider skaber helt nye muligheder for, hvordan fabrikanterne kan automatisere deres maskinbetjeningsopgaver, og det gør det muligt for dem at bryde nogle af de barrierer, der holder dem tilbage i dag. Jeg er ikke bleg for at kalde det her en gamechanger for industrien, særligt for dem der har en høj mix/lav volumen produktion.”

Bygget og udviklet med kunder og partnere

I løbet af processen med at udvikle PolyScope X har UR-teamet involveret kunder og partnere. På IMTS i 2022 blev der præsenteret en prototype af softwaren, og det har sammen med betatestere skabt værdifuld feedback for teamet.

”PolyScope X er et perfekt eksempel på vores tilgang til innovation her hos Universal Robots”, siger Beck. ”Vi ønsker at inkludere vores partnere og slutbrugere lige fra begyndelsen for at være sikre på, at vi forstår det fulde omfang af de udfordringer, som vores kunder står over for. For mig er det en helt essentielt del i skabelsen af nye produkter, og vi er overbeviste om, at vi som resultat kan hjælpe vores kunder med at vokse og nå deres fulde potentiale”

Til at begynde med er PolyScope X for maskinbetjening tilgængelig i Tyskland, Storbritannien og Danmark. Læs mere om PolyScope X her og find din lokale forhandler på www.universal-robots.com.

Alle medieforespørgsler bedes rettet til PR@universal-robots.com eller lise@thinkpr.dk.

Om Universal Robots

Universal Robots er en førende producent af kollaborative robotter (cobots), som bliver brugt i en lang række af industrier og i uddannelse. Grundlagt i 2005 og med hovedkvarter i Odense sigter Universal Robots efter at skabe en verden, hvor mennesker arbejder med robotter, ikke som robotter. Missionen er simpel: Automatisering for alle. Overalt.

Siden Universal Robots introducerede verdens første kommercielle cobot i 2008, har virksomheden udviklet en produktportefølje med mange forskellige rækkevidder og nyttelaster og har globalt solgt over 75.000 cobots. Et stort økosystem er vokset op rundt om virksomhedens cobot-teknologi, og det har bidraget til innovation, større udvalg for kunderne og et bredt udvalg af komponenter, applikationssæt og nøglefærdige løsninger der passer til enhver opgave.

Besøg www.universal-robots.com for mere information.

Universal Robots

Vi mener at kollaborativ robot teknologi er en fordel at bruge i alle aspekter af task-orienteret businesses - uanset hvilken størrelse de har.

Vi mener at den seneste kollaborative robot teknologi burde være tilgængelig for alle businesses. Den nominelle investerings omkostning er hurtigt genvundet, da vores robot arme har en gennemsnitlig genvindingsperiode på kun seks måneder

LinkedIn