Universal Robots med stærk slutning på 2023

Universal Robots, den danske producent af kollaborative robotter (cobots), havde i 2023’s fjerde kvartal en omsætning på 103 millioner USD, en stigning på 21 procent fra Q4 2022. Målt på omsætning var kvartalet virksomhedens største nogensinde. Den samlede omsætning i 2023 var 304 millioner USD, 7 procent mindre end i 2022.

ur20 cobotur20 cobotur20 cobot

Kim Povlsen, President og CEO for Universal Robots, siger:
“2023 var karakteriseret ved et vanskeligt økonomisk miljø for mange af vores kunder, da den globale industrielle aktivitet var aftagende i den første halvdel af året. Det til trods har vi haft vækst hos vores vigtige kunder og i vores nøglesegmenter, herunder palletering, og i vores strategisk vigtige OEM-kanal. Vi har sluttet året godt af og går ind i 2024 med et stærkt fundament for videre vækst.”

Nye cobots bidrager til vækst

Universal Robots har i 2023 oplevet stor efterspørgsel på virksomhedens første cobot med høj nyttelast, UR20, og i særdeleshed inden for palletering og svejsning. I november lancerede virksomheden den anden model i den nye serie af cobots, UR30, som vil åbne nye automatiseringsmuligheder for dens kunder. Sammenlagt har UR20 og UR30 stået for 30 procent af omsætningen i fjerde kvartal 2023.

”Vi har øget vores momentum i forhold til at levere betydningsfuld innovation til markedet,” siger Kim Povlsen. ”Vi sender allerede UR30’ere ud til kunder, og vi har i fjerde kvartal øget vores produktion af UR20 til mere end 1200 for at følge med den vedvarende efterspørgsel. I sidste ende afhænger vores succes dog af vores styrke som platform. Det vil være vores fortsatte ekspertise inden for software og brugervenlighed, sammen med vores hardware-innovation, der skaber værdi for vores partnere og kunder.”

Universal Robots

Vi mener at kollaborativ robot teknologi er en fordel at bruge i alle aspekter af task-orienteret businesses - uanset hvilken størrelse de har.

Vi mener at den seneste kollaborative robot teknologi burde være tilgængelig for alle businesses. Den nominelle investerings omkostning er hurtigt genvundet, da vores robot arme har en gennemsnitlig genvindingsperiode på kun seks måneder

LinkedIn