26. januar 2023, Odense: Universal Robots, den danske producent af kollaborative robotter (cobots), havde i fjerde kvartal 2022 en omsætning på 85 millioner USD. Det bringer den årlige omsætning i 2022 op på 326 millioner USD – en stigning på fem procent i forhold til 2021. Med konstante valutakurser ville væksten i 2022 have været på 12 procent.
Universal Robots’ Chief Financial Officer, Kim Andreasen, siger:
“Vi er stolte over, at vi har fortsat vores vækst, selvom vi har stået over for en svær makroøkonomisk situation i 2022. Vi har fokuseret på de ting, vi har kan kontrollere, og vi har overvundet de globale forsyningsvanskeligheder, hvilket gør, at vi kan rapportere vores højeste årlige omsætning til dato.”
Efterspørgslen efter automatisering i Europa aftog i 2022 efter krigen i Ukraine startede. Universal Robots’ resultat har også været direkte påvirket af ændringerne i valutakurser, hvilket gav ekstra modvind til væksten.